"Nordic Voice" byder på perlerne fra et spændende samarbejde mellem sangerinden Helle Thun og bassisten Mads Vinding.

Thun udfylder med sit kendskab til den nordiske folketone en tom plads på den danske kulturscene - med autentiske og originale ny fortolkninger af svensk og nordisk folketone bryder hun de gængse rammer for traditionel dansk folkesang.
Hun mestrer den over 1000 år gamle nordiske ursang ''kulning», og med velskolet klassisk stemme raffinerer hun det kunstneriske udtryk.
Sammen skaber de en poetisk fusion., der kan fylde ethvert rum med magi, i spændingen mellem stemmens lyse lethed og bassens mørke klang. Publikum henføres ofte til billeder af fjelde og vidder, og den nordiske natur er den røde tråd gennem koncerten.
Helle Thun kan synge ødemarkens skønhed og skovenes dyb og afspejler i tone og udtryk et legende talent.
Musikken er både nyskabende og bærer af gammel nordisk kulturarv. Tonesproget er bearbejdet til en lyrisk rejse i tid og rum, med raffineret indflydelse fra både ny nordisk jazz og klassisk musik. Resultatet er en stemningsfuld, stilren koncert i  kammermusikalsk ånd.
"Nordic Voice" er også en enestående kirkekoncert og uforglemmelig poetisk musikoplevelse. Under koncerten fortælles også om musikken og dens egenart.
Fineartists.dk